Sofie Elkjær Jensen

Sofie er født i 1985 og opvokset i Slagelse i en teaterglad familie, og hun har altid holdt af at optræde. Egentlig var barnedrømmen at blive musicalstjerne, for Sofie vidste, hun ville stå på en scene. Da hun var 12 år, startede hun i et kirkekor, for som hun siger: ”Det var dét eller at gå med aviser”. Her blev hendes talent opdaget.

”Jeg havde en fantastisk dygtig organist, som spottede mit potentiale og talent. Han gav mig soloer til gudstjenesterne og pressede mig!,” siger Sofie.

Sofie holdt nu stadig på, at hun skulle være musicalstjerne. Men som stemmen udviklede sig, kunne hun godt mærke, at den ikke lå til det rytmiske.

”Det rytmiske fungerede ikke for min stemme, men det var også underligt for mig at synge klassisk. Jeg havde aldrig set en opera,” siger Sofie.

Sofie søgte videre på musikskolen i Slagelse, hvor hun fik en god sanglærer, der ville have hende ind på det Musikalske Grundkursus sideløbende med gymnasiet. Sofie var ikke just med på idéen, for der var både teenageliv og kæreste, der skulle passes. Men sanglæreren bildte Sofie ind, at hun ikke kom igennem nåleøjet til optagelsesprøven på det Musikalske Grundkursus.

”Min sanglærer vidste udmærket godt at jeg kom ind, og det gjorde jeg,” siger Sofie og fortsætter: ”Jeg var faktisk lige ved at sige nej, men så tog jeg imod det og forelskede mig i det!”

Løsningen for Sofie blev en Team Danmark-lignende gymnasietid. Hun tog sin studentereksamen over 4 år, så der både var tid til skole og sang.

På det Musikalske Grundkursus forelskede Sofie sig i operagenren som, hun opdagede, kom meget naturlig og let til hende. Dét, der stod og stadig står hendes hjerte meget nær, er, operaens mulighed for at kombinere musik med drama. Herfra gik vejen til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og videre til Opera Akademiet, som er Det Kongelige Teaters operauddannelse i samarbejde med det Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I 2011 var Sofie færdiguddannet operasanger, og livet som freelancesanger lå og ventede. Et liv med utallige rejser, auditions, prøver, ventetid, is i maven, bekymringer og glæder. Siden Sofie blev færdig på Operaakademiet, har hun haft arbejde som solist på Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Operaen i Kiel, Egnsteater Undergrunden, Copenhagen Opera Festival og GuidOpera.

Den 13. maj 2016 skrev hun kontrakt med Det Kongelige Teater, og hun blev her en fast del af Det Kongelige Teaters solistensemble.

Opera som kunstart

Opera er en musikdramatisk genre, hvor tekst, sang og instrumentalmusik indgår i en samlet scenisk fremstilling. Opera indeholder elementer fra det klassiske teater som skuespil, kulisser og kostumer og af og til også dans.

Mange operaer er skrevet på et fremmedsprog – oftest italiensk, tysk, fransk eller russisk – men der findes også operaer på engelsk og dansk. F.eks. blev Friedrich Kuhlaus ”Lulu” sunget på dansk, da den spillede på Det Kongelige Teater, Gamle Scene i starten af året.

Heldigvis er operaer på fremmedsprog som oftest tekstet, så alle kan følge med.

Men for operasangerne medfølger det, at de er nødt til at kunne forstå og synge på en række fremmedsprog. Det er ikke nok, at man fonetisk kan høre og forstå fremmedsproget.

”Vi er også nødt til at kunne forstå teksten, så vi kan synge den rigtigt. En stor del af det at være operasanger er udover stemmetræning og vedligeholdelse, derfor også en sproglig forståelse,” siger Sofie.

Sangernes sprogkunstskaber kombineret med deres kunnen som skuespillere, som Sofie holder så meget af, gør det ofte let forståeligt for publikum, selvom man ikke lige er helt med på det italienske, franske, tyske m.m. Det er netop derfor, at operasangere også må kunne spille skuespil, for at kunne spille handlingen samtidig med, at de synger.

”Som operasanger arbejder man benhårdt på tekstudtale. Størstedelen af de noter, man får, handler om præcis det, så vi gør virkelig vores bedste. At det kan være svært for publikum at forstå det sungne skyldes primært to ting. For det første synger vi tit på et fremmed sprog. Og selv hvis man skulle have et større eller mindre kendskab til sproget, så bliver der tit sunget ord på scenen, man måske ikke lærer i sin parlør. Jeg kan for eksempel nærmest ikke bestille en kop kaffe på italiensk, men til gengæld kan jeg udførligt beskrive, hvordan jeg vil begå selvmord ved at drukne mig selv i floden Arno. For det andet skal man som sanger (især i de mere “højspændte” stemmetyper moderere sine vokaler, og dermed kan noget af tekstforståelsen ryge på bekostning af en smuk klangfarve). Heldigvis er der jo for det meste overtekster i et teater,” siger Sofie.

I Det Kongelige Teater er både operaen, skuespillet, musikken og balletten samlet under et i henholdsvis Den Kongelige Opera, Det Kongelige Skuespil, Det Kongelige Kapel og Den Kongelige Ballet. Sofie er positiv overfor, at alle kunstarterne er samlet under samme paraply, hvilket giver et fantastisk samspil.

”Hvor er det dejligt, at vi er samlet under samme paraply. Jeg tror, at alle faggrupper faktisk har lyst til at arbejde endnu mere sammen på kryds og tværs, end vi gør i forvejen. Og jeg synes, at publikum skal se og nyde alle genrerne. De kan hver især noget forskelligt, og efter noget tid finder man nok sin yndlingsgenre. Og selvom man foretrækker splatterfilm betyder det jo ikke, at man ikke kan nyde en romantisk komedie fra tid til anden,” siger Sofie.

Ung operasangerinde i de gamle omgivelser

Selvom Sofie er i den yngre del af solistensemblet på Operaen, føler hun sig hverken uvant eller for ung til arbejdet.

”Jeg føler jeg har været herinde (i Operaen) i lang tid. Jeg startede med at arbejde herinde som kontrollør i 2005. Så jeg har været herinde i 12-13 år. I min tid på Opera Akademiet og som freelancesanger havde jeg også min gang i huset. Jeg har ikke haft nogle sæsoner, hvor jeg ikke har haft noget at lave herinde,” siger Sofie.

Da Sofie fik sin fastansættelse som en del af Operaens solistensemblet i 2016, følte hun, at hun landede i det, hun føler som ”hendes sted” – altså Operaen og Det Kongelige Teater.

Sofie synes også, det er fedt at få lov at lave projekter rundt omkring i landet og udlandet. Men…

”Hvis jeg kun må vælge ét sted at være for altid, så er det her!” pointerer hun.

Hun kan godt lide det faste arbejde og at være en del af kerneensemblet kontra det mere projektorienterede arbejde som freelance. Hun holder af at arbejde tæt på sit hjem på Nørrebro og have sin base i København.

”Det giver en ro og en sikkerhed, uden at selve arbejdet bliver forudsigeligt, og aldrig kommer nær noget, der ligner et 8-16-job, hvilket jeg også sætter stor pris på. Jeg elsker uforudsigeligheden, og jeg tror ikke, at jeg kunne leve uden det. Jeg arbejder jo, når resten af danskerne har fri”, siger Sofie med et glimt i øjet.

”Er der så ikke mange fravalg?”, spørger jeg?

”Og det er der,” siger Sofie og fortsætter: ”Men jeg føler, at jeg har prøvet det vilde ungdomsliv, så jeg savner egentlig ikke det længere. Det handler ikke om et fravalg, men snarere tilvalg. Det er en livsstil. Jeg ville slet ikke kunne undvære at stå på scenen!”

”Mange af mine venner er jo heldigvis i branchen, og vi snakker jo også om teatret som en slags familie. Det gælder sikkert også for andre genrer, men som operasanger føler man et slægtskab verden over med andre sangere. Der er en form for dyb forståelse og forbindelse. Og når det gælder ens “kød og blod”-familie og venner uden for branchen, så er det klart, at det i perioder er begrænset, hvor meget vi ser til dem; premiereopløb osv. kan være ret intense,” siger Sofie.

Det er tid til fordybelse!

”Når jeg kigger ud over mit publikum, skal jeg da ikke lyve, der er mange gråhårede mennesker. Men jeg er begyndt at spotte flere unge,” siger Sofie, ”jeg elsker alle de tiltag Det Kongelige Teater udbyder for unge!”

Her snakker vi blandt andet om Det Kongelige Teaters koncept ”Ung i Operaen”, hvor unge under 30 år kan komme i operaen én aften for 150 kr. I år er det den komiske opera ”Barberen i Sevilla” den 29. maj 2018, der er på programmet.

Et andet eksempel er den tilbagevendende Opera Festival, som er til at finde på gader og stræder i København, hvor operaen som kunstart kommer i kontakt med en anden type mennesker end dem som sædvanligvis går i Operaen.

Sofie er ligesom mange andre også bekymret over unges manglende interesse for opera (og anden kunst). Hun skyder skylden på tidens tendens til ikke at have tid til fordybelse. Alting går så stærkt i dag.

”Jeg tager da også mig selv i at se ”SKAM”, samtidig med jeg sidder på Facebook på min telefon. Jeg tror, at denne retning kan gå hen og blive et problem i samfundet,” siger Sofie, og fortsætter: ”Vi har konstant bolde i luften i dag, og jeg mener, at det desværre kan være svært for mange børn og unge at skulle i teatret i 3 timer og fordybe sig i én ting ad gangen uden eksempelvis mobiltelefonen i hånden.”

Sofie uddyber: ”Jeg ønsker virkelig at videreformidle muligheden for at tage i teatret, hvor alting ikke nødvendigvis går så stærkt.”

Sofie drømmer om, at hun som operasanger kan give folk en oplevelse af, at tiden står stille og samtidig være med til at give nye teatergængere en klassisk dannelse, som hun synes, der mangler i samfundet.

”Teatrets vigtigste opgave er at nå ud til dem, der ikke selv føler sig ”kloge nok” til at gå i teatret. Jeg kommer selv fra provinsen, hvor man flere steder ikke føler sig inkluderet i teatrets sprog. Men opera og teater er for alle!,” siger hun.

Sofies fremtidsplaner

Sofie føler sig meget heldig og privilegeret over, hvor hun er netop nu. Hun elsker at være en del af det faste solistensemble i Operaen, hvor hun nyder balancen mellem de fastansatte og gæsteoptrædere. Det giver både en ro og tryghed samtidig med, der kommer (til tider nødvendige) inputs udefra.

”Jeg kunne godt se mig selv som en del af ensemblet om 20 år,” siger Sofie.

Hendes fokus ligger i høj grad i at dygtiggøre sig og udvikle sig som sanger i stemmens eget tempo.

”Det skal komme fra stemmen selv og ikke være forceret. Jeg arbejder hver dag for at blive bedre og bedre og mod drømmerollerne.”

Nogle af drømmerollerne har Sofie allerede opnået at synge. Her nævner hun blandt andet ”Gilda” i ”Rigoletto”. Men hun drømmer også om at synge ”Violetta” i ”La Traviata”.

Det er ikke kun sin egen udvikling Sofie brænder for, men Sofie ønsker i høj grad at udbrede opera i Danmark. Dette ser hun som sin mission, og det er tydeligt at mærke, at hun har store ambitioner for kulturlivet.

”Jeg har både ambitioner for mig selv og for kulturlivet, og jeg ønsker virkelig at kombinere dem,” siger hun.

Næste forestilling, som Sofie medvirker i, er ”The Exterminating Angel”, der er komponeret af den nulevende populære operakomponist, Thomas Adès.

”The Exterminating Angel” handler om en gruppe jetset-venner, der efter en god aften i byen samles til et sent middagsselskab. Men noget er helt galt. En forbandelse rammer selskabet, så ingen kan forlade huset. Snart melder desperationen sig, og middagen udvikler sig til en mareridtsagtig kamp om overlevelse. Sofie kan opleves i ”The Exterminating Angel” fra den 23. marts-6. maj 2018 på Operaens Store Scene.

Læs mere om forestillingen her. Vores anmeldelse af forestillingen kan læses her.

Læs mere om Sofie her.

Fotos: http://www.sofiejensen.com/billeder/ samt Lars Schmidt og Camilla Winther