Zier kommer fra et hjem på Falster, hvor musikken altid var og er prioriteret højt. Han begyndte at spille klaver som 8-årig og har bl.a. gået på MGK i Nykøbing F. Efter gymnasietiden på Falster flyttede Zier som 19-årig til København for at igangsætte sin karriere. Han startede på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) i sommeren 2012, men besluttede i sommeren 2015 at forlade RMC for at kunne koncentrere sig om i det københavnske jazzmiljø at forfølge sine ambitioner om yderligere at udvikle og raffinere sit klaverspil.
At Zier i dag af mange betragtes som en dansk pendant til den legendariske, canadiske jazz-pianist Oscar Peterson er ikke en tilfældighed. Allerede i sine barneår blev der i hjemmet uafladeligt spillet musik med Oscar Peterson og mange andre jazzkoryfæer. Som 11-årig fik han således stukket en CD i hånden med OP. Han faldt nu pladask for Petersons overlegne musikalitet og ekstreme teknik. Det gav ham blod på tanden til at udforske jazzmusikken.
Zier har spillet med mange kendte navne såvel fra det hjemlige jazzmiljø som fra udlandet. Fx kan nævnes: Tom McEwan, Tomas Franck, Jesper Lundgaard, Alex Riel, Christina von Bülow, Jacob Fischer, Winard Harper og senest ved en koncert i Holbæk Jazzklub med Oscar Peter-sons sidste trommeslager Alvin Queen.
Zier fik sin officielle debut på den danske jazzscene ved en koncert i Jazzhus Montmartre, hvor han sammen med vor tids måske største trompetist italienske Paolo Fresu og vore hjemlige topnavne, bassisten Jesper Lundgaard og Alex Riel på trommer leverede et brag af en debut, der efterfølgende er blevet betegnet som en milepæl i det genåbnede Montmartres historie.
Zier danner – som det er traditionen inden for jazzmusikken – sine egne besætninger (trioer, kvartetter og kvintetter) og medvirker herudover som del af andres besætninger. For Zier er jazzmusikken ikke blot et led i et karriereforløb, men en livsstil.
Stories er jazzpianisten Zier Rommes debutalbum. Et album, der vidner om, at Romme og hans kvartet – der i øvrigt består af Pelle von Bülow på guitar, Rune Fog-Nielsen på bas og Rodney Green på trommer – på én gang er groundet og har sans for swing. Materialet på albummet er moderne standards som Herbie Hancocks Tell Me a Bedtime Story, Chick Coreas Tone for Joan’s Bones og Thad Jones’ Quietude. Og alle forløses disse moderne standards med et forfriskende, næsten frejdigt swing. Vel er teknikken højt prioriteret, men jeg efterlades alligevel med det indtryk, at de fire musikere har fornøjet sig under indspilningen, at de har været nærværende og opmærksomme, at de ikke har tvunget eller forceret noget frem, men bare af kærlighed til musikken har favnet den og sendt den videre ud i verden – i en ny, fascinerende forklædning, som vi andre let kan koble os på. Kombinationen af ro og drive gør det at lytte til kvartettens musik til en ren fornøjelse. Især vil jeg fremhæve Rodney Greens trommespil, som perlende frisk, men jeg vil også pointere, at alle fire musikere ydmygt lytter og i den forstand både bidrager til drive og ro.