“Det holder jo selvfølgelig ikke at blive ved med at lægge 10 gange så meget arbejde i musikken, som man får ud af det. Men jeg ser det mere som en investering. Jo, der skal penge til at få mad på bordet. Men sådan er det at arbejde med musik. Der må man tage det sure med det søde. Men det gør det også bare lidt spændende.“
Derfor er der heller ingen tvivl om, at han langt fra er færdig med at give musikken en chance.
“Jeg har ikke lyst til at tænke tanken om at fastlåse mig til at blive lærer eller musikunderviser. Det må først komme senere. Hvis jeg gik ud og blev underviser nu, så kunne jeg lige så godt lade være. De bedste undervisere er alligevel dem, der i det mindste har prøvet. Det er dem, der har haft en god karriere og har noget erfaring at give af,” siger han.
Lasse Sannerud Petersen føler desuden heller ikke, at han har givet musikken chancen nok endnu til at ville tænke på det med pengene.
“Nu har mit seneste ‘Sannerud’-koncept kun kørt i to år, så jeg er stadig i den spæde start. Det handler i højere grad om tid end om penge lige i øjeblikket. Men hvis der går længere tid, og jeg føler, at der ikke rigtig sker mere, og der ikke kommer flere betalte gigs ind, er jeg nok nødt til at nedprioritere og lave noget andet. Eller opstarte et nyt projekt.”
Lasse ude og promovere sin vinylplade.
Musikbranchen er patchwork
Det at have flere ting at tage sig til, ligesom Lasse Sannerud Petersen, kaldes patchwork. Og han er langt fra den eneste.
“Det er ikke kun mig, der har jobs ved siden af. Det gælder også større bands. De fleste arbejder med patchwork og har små ting, de laver ved siden af, som de så sætter sammen til en økonomi, der kan betale både deres og for mit vedkommende også min husleje.”
Heller ikke efter udgivelsen af pladen er der for Lasse Sannerud Petersen store penge at hente. I hvert fald ikke på salg.
“Hvis vi for eksempel tager Spotify, så får jeg 0,6 øre for hver afspilning af en sang. Jeg har rundet 12.000 afspilninger, der har givet knap 80 kroner. Så det er ikke særligt meget, man kan tjene på streams. Også selvom jeg ikke er særlig stor. Pharell Williams har fået 10.000 dollars for hans kæmpehit ‘Happy’, der har over en milliard afspilninger verden over,” siger han.
At pengene ikke er i streams og salg længere ved pladeselskaberne da også godt, fortæller Lasse Sannerud Petersen. Men de har fundet på andre løsninger.
“Der er stadig store pengene at hente hos pladeselskaberne. De hjælper dig med at skaffe sponsoraftaler og dermed reklamere for noget spændende og tjene noget ved siden af det at være musiker. Problemet er bare, at pladeselskaberne går efter de kunstnere, som har et godt image og kan bruges til at skabe en hype - fremfor at gå efter musikken.”
På samme måde håber Lasse også på at kunne komme til at tjene pengene ved ting ved siden af musikken. Dog gerne ting, hvor ham og hans musik er i centrum. Det gælder for eksempel koncert-jobs, foredrag om musik og undervisning i musik.
Et af Lasses seneste koncerter rundt om i landet.
En kamp mod musikbranchen
Lasses seneste skud på den musikalske stamme er en musikvideo produceret til nummeret ‘The Moon’ fra hans debutplade. Og han er sikker på, at det ikke bliver det sidste, man kommer til at høre fra ham.
“Målet er at blive ved med at lave det, jeg faktisk laver nu. Altså lave musik, jeg står inde for og arbejde med at udvikle mit koncept om at skifte mellem genrearter. Jeg vil ud og spille en masse koncerter og sprede mit navn og se, om mit koncept rækker.”
Men Lasses mål er faktisk todelt. Sideløbende kæmper han nemlig en personlig kamp mod hele musikbranchen.
“Den kamp er desværre ret svær, da det er en kæmpe stor branche, der lever godt af, at musikere ikke brokker sig og bare siger ‘ja tak’ til det meste. I stedet for at være dukken, der bliver ført, vil jeg kæmpe for at blive dukkeføreren. I stedet for at arbejde for at få en Pepsi-deal, vil jeg arbejde på at blive så fed, at Pepsi vil lave en deal med mig,” fortæller han.
Men Lasse er dog også godt klar over, at det for mange kan opfattes som en utrolig snobbet kamp at tage.
“Befolkningen og lytterne er jo ikke sure på branchen. En normal tømrer, der sidder i kø på motorvejen og hører The Voice, ved jo ikke nødvendigvis noget om musikbranchen, da det ikke interesserer ham. Og det kan jeg da godt forstå,” siger han og fortsætter:
“Jeg er 100 procent klar over, at der findes mennesker, der ikke går lige så meget op i musik, som jeg selv gør. Men jeg føler heller ikke, at de bliver negativt ramt af min kamp. Det er ikke en kamp om at dømme musik som god eller dårlig, for det er meget subjektivt. Det er mere en kamp om musik med en god hensigt fremfor kun at tænke på pengene.”
Skulle Lasse Sannerud Petersen en dag rent faktisk blive tilbudt en pladekontrakt, så er han ikke sikker på, at han ville sige ja.
“Hvis jeg f.eks. fik 500.000 kroner, ville jeg jo kunne lave nogle sindssyge ting. Men problemet er, at pladeselskabet vil kræve en masse af mig. De vil bestemme over min musik og prøve at pege det i en retning, som jeg potentielt ikke vil kunne stå inde for. Så vil jeg hellere fortsætte med det, jeg gør nu, og gøre brug af det netværk, jeg har.”
På Strøget i København stiller Lasse op og spiller et af numrene fra sin plade på kalimba.