Skip to main content Skip to footer

Balder Neergaard

Balder Neergaard er en alsidig pianist og akademiker, hvis virke har ført ham til optrædender i Skandinavien og Storbritannien. Som solist og kammermusiker har han optrådt i South Bank Centre, Victoria & Albert og National Galleries, samt St Martin-in-the-Fields i London, samt Tivolis Koncertsal og DR Koncerthuset i København. Som akademiker har han talt ved universiteterne i York, Manchester, Birmingham, Edinburgh, samt Aveiro i Portugal. I 2013 blev hans bidrag til bogen Interpreting Historical Keyboard Music: Sources and Contexts and Performance, udgivet af Routledge.

Efter studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med Tove Lønskov blev Balder uddannet ved Royal College of Music i London under vejledning af Yonty Solomon og Kevin Kenner. Han modtog sin Bachelor of Music i 2006, Master of Music i Advanced Performance med udmærkelse i 2008, samt PhD i historisk musikvidenskab i 2018 (Schumann as Aspiring Pianist: Technique, Sonority and Composition), vejledt af Professor Natasha Loges.

Balder har yderligere modtaget undervisning af Paolo Giacometti og Eugen Injic på det moderne klaver og med Dr Geoffrey Govier på fortepiano, og har deltaget i masterclasses med anerkendte pianister og fortepianister, herunder Pnina Salzman, Jeremy Menuhin, Malcolm Bilson, Gary Cooper og Andreas Staier.

Balder er aktiv på koncertscenen, både som solist, foredragsholder og som medlem af Edison Ensemble med Mo Yi (violin) og Gert von Bülow (cello). Udover sine kunstneriske og videnskabelige interesser er Balder Neergaard en engageret klaverpædagog og en efterspurgt akkompagnatør. Han har tidligere undervist på Køge og Hillerød Musikskole, og er nu tilknyttet MGK Sjælland og MGK Hovedstaden. Balder er deusden formand for European Piano Teachers Association Danmark, hvor han er leder af den årlige klaverfestival International Piano Week i Holstebro, og er ansvarlig for organisationens gradsprøver for klaverelever landet over.

Underviser i:

Klaver, musikkundskab og kammermusik

Kontakt

E-mail: balder@neergaard.phd
Telefon: 41188288