Vælg by ...

Johanne K.L. Frandsen

Københavnske JANE er et spritnyt navn på den danske musikscene. Duoen har netop udgivet deres første single, og vi har premiere på den tilhørende æstetiske musikvideo. Se den længere nede.

Bag musikprojektet JANE finder man de to sangskrivere Johanne Frandsen og Jason Cameron. De to københavnere begyndte at skrive musik sammen for to år siden for at glemme deres hjertesorger. Selvterapien mundede ud i projektet JANE og den nostalgiske debutsingle “Stay”.

Singlen og Frandsens’ vokal drager fint paralleller til 90’er og 00’ernes R&B og sammensat med 80’er inspirerede synthesizers understøtter lyden flot temaet om ung kærlighed og de frustrationer, der følger med denne. Den handler om et forhold, man ikke kan give slip på, på trods af at begge parter godt ved, at de ikke er rigtige for hinanden.

Den tilhørende autentiske musikvideo til “Stay” portrætterer et sådant forhold gennem gamle kameraer. Se den æstetiske musikvideo her: