Køge Kammermusik Festival
MGK Sjælland vægter kammermusikken højt og samarbejder med flere forskellige musikforeninger og koncertarrangører, hvilket bl.a. giver eleverne mulighed for at komme ud og prøve kræfter med det professionelle musikliv.
På Køge Kammermusik Festival deler MGK-ensembler koncert med professionelle ensembler ved en fem dage lang festival. Festivalen er arrangeret i samarbejde med Teaterbygningen i Køge og musikforeningen ”Køge Klassisk”. Udover koncerterne hvor MGK-ensemblerne medvirker, indeholder festivalen også koncerter specielt rettet mod børn og unge.
Nærmere information om festivalen og billetkøb følger.